Personalet er sagt op: Rocker-bedemanden har solgt butikken

Skrevet af Ann Katrine Warren

10/01/2013

Mest læste i dag

De seneste måneders turbolens omkring bedemand Lars Jensens person og forretninger i Sønderborg er foreløbigt kulmineret med, at personalet er sagt op og fritstillet. Samtidig har den nu tidligere medarbejder, Jens-Jørn Lemvig Thomsen, for et ukendt beløb, overtaget Begravelseskassen, som videreføres under navnet Begravelseskassen ApS. Det oplyser den nye ejer i en pressemeddelelse.

Bedemand Lars Jensen har en fortid i rockergruppen Hells Angels og har fået stor opmærksomhed, da han åbent har kritiseret rockerne og deres metoder.

Sidste på året sidste år skrev flere medier, at topfolk i HA ønskede Lars Jensen død og havde beordret en likvidering af bedemanden. Men han nægtede at lade sig kue og stiftede foreningen "Forbyd Hells Angels,"  der arbejdede for at rockergruppen skulle gøres ulovlig.

Nu har bedemanden så lukket forretningen i Sønderborg.

Konceptet bag Begravelseskassen ApS er kunden tegner et abonnement på sin egen begravelse. For et fast månedligt beløb på får man dækket sine begravelsesomkostninger. Efter at have været medlem i 25 år standser indbetalingerne, men dækningen forbliver intakt til den dag medlemmet dør. Den nye ejer kører konceptet videre, så kunderne fortsat er sikret den begravelse de ønsker.