To personer er alvorligt kvæstet i ulykke ved Slagelse

Flere personer er tirsdag aften kommet til skade - heraf to alvorligt - ved en trafikulykke på motorvejen mellem Sorø og Slagelse.

- Jeg ved ikke så meget endnu, men ulykken er tilsyneladende sket på et sted, hvor der er noget vejarbejde, siger Anders Mikkelsen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.

- Ifølge de foreløbige oplysninger rammer en lastbil en personbil på stedet. Muligvis er der flere personbiler involveret, fortsætter han.

Ulykken betyder, at motorvejen vil været lukket de næste par timer, oplyser vagtchefen ved 20.30-tiden.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV