To personer er såret af skud i Ferguson

Skrevet af admin

10/08/2015

Dagens topnyheder

Politiet i Ferguson i USA siger ifølge Reuters, at to mennesker er blevet såret af skud på årsdagen for et politidrab på en sort teenager. Der foreligger ingen detaljerede oplysninger om deres tilstand.

Politiet åbnede ild for at sprede en gruppe demonstranter, som var begyndt at blokere trafikken og smadre vinduer i en gade, hvor der sidste år blev udklæmpet hårde gadekampe mellem politi og demonstranter.

Urolighederne opstod efter en dag med rolige demonstrationer på årsdagen for politiets dødbringende skud mod teenageren Michael Brown i Ferguson.

Omkring midnat lokal tid blev der løsnet flere skud tæt ved det sted, hvor den sorte Michael Brown mistede livet for præcis et år siden.Der er beretninger om, at omkring 50 personer har plyndret en butik i Ferguson, der er en forstad til Saint Louis./ritzau/Reuters