Personlige forbindelser hjælper udsatte unge

Hvis sundhedsvæsenet bliver dygtigere til at håndtere de traumatiserede unge, kan man komme en del selvskadende adfærd til livs. Helt konkret kan det ske ved i højere grad at lade de unge få en støtteperson, som kan lytte og hjælpe.

Forslaget kommer fra Mogens Nygaard Christoffersen, der er seniorforsker ved SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Han står bag en rapport om unges selvskade, som præsenteres torsdag.

»En del forskning peger på, at man i sundhedsvæsenet ofte har svært ved at forstå, hvorfor unge eksempelvis skærer i sig selv gentagne gange. Det er vigtigt at møde de unge med respekt og værdighed, fordi de har et meget lavt selvværd. Det er vigtigt, at dem, der møder de unge i sundhedssystemet, er klar over, at de bærer rundt på alvorlige traumatiske belastninger, som de har brug for hjælp til at håndtere,« siger Mogens Nygaard Christoffersen.

Rapporten, der blandt andet bygger på interviews med 2.980 personer, fastslår, at der er en markant sammenhæng mellem en traumatiseret opvækst og senere selvskade. Faktisk ses selvskade seks gange oftere hos unge, der har været udsat for eksempelvis mishandling i hjemmet eller mobning i skolen, end hos andre.

Men mange udsatte unge undgår helt at udvikle en selvskadende adfærd, hvis de har den rette sociale støtte at læne sig opad, konkluderes det.

»De unge, som i barndommen har haft en personlig relation, der har båret præg af anerkendelse, empati og forståelse, klarer sig langt bedre, end vi havde forventet. Og mange af disse unge undgår helt at udvikle en selvskadende adfærd,« siger Mogens Nygaard Christoffersen.

Den sociale støtte kan være en bedsteforælder, skolelærer eller ven.

»Det er en, der lytter og hjælper - bekræfter den unge i, at vedkommende er noget værd,« siger seniorforskeren, der har en forklaring på, hvorfor unge med en traumatisk barndom skader sig selv.

»Når de unge skærer i sig selv, påfører de sig en fysisk smerte, som de bruger til at aflede en indre smerte. På den måde kan de bevare en vis kontrol over deres følelsesliv. Man kan kalde det en slags selvmedicinering,« siger Mogens Nygaard Christoffersen.

Dagens Gossip