PET er i aktion i boligområde i Ishøj

Skrevet af admin

07/04/2016

Dagens topnyheder

PET og to politikredse er i gang med en aktion torsdag formiddag.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Politiet skriver, at man ikke umiddelbart har yderligere oplysninger om sagen.

I aktionen deltager såvel Politiets Efterretningstjeneste som betjente fra Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi.

Netop på Vestegnen har flere medier torsdag formiddag rapporteret om usædvanlig aktivitet.

I Vejledalen i Ishøj er et område blevet afspærret.

/ritzau/