Peter Birch driver bland andet baren Cheap ved Rådhuspladsen i København, og det går fint.
Værre ser det imidlertid ud med den anden bar han ejer, nemlig Kendis Bar på Damhuskroen i Rødovre.
Faktisk er indtjeningen her så ringe, at Peter Birch nu lukker baren ned.
Det fortæller han til Se og Hør, og siger samtidig at han vil åbne en ny bar.
- Jeg har planer om formentlig at åbne en ny afdeling af Kendis Bar bare på Bakken, lyder det fra Peter Birch, og han åbner dermed muligheden for at starte op i Klampenborg nord for København, hvor Bakken jo ligger.
Da Se og Hør talte med ham, var han i øvrigt i selskab med sin nye måske-kæreste Selina Jørgensen.