Peter Christensen hyrer ny spindoktor

Forsvarsminister Peter Christensen (V) har ansat en særlig rådgiver.

Det drejer sig om Morten E.G. Jørgensen, der kommer fra en stilling som jurist i Justitsministeret, oplyser Forsvarsministeriet på sin hjemmeside.

Morten E.G. Jørgensen er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet og har tidligere arbejdet som anklagerfuldmægtig i Københavns Vestegns Politi samt juridisk specialattaché på EU-repræsentationen i Bruxelles.

Morten E.G. Jørgensen har i mange år været partipolitisk aktiv i Venstre.

Han tiltræder stillingen 5. november.

Peter Christensen overtog ministerposten sidst i september, efter at Carl Holst var nødt til at stoppe oven på en håndfuld sager om blandt andet Holsts spindoktor, der angiveligt skulle have hjulpet Holst med at drive valgkamp, mens de begge var ansat i Region Syd.

Det lignede ellers længe, at Peter Christensens politiske liv var blevet lagt på hylden, da han efter valget i juni ikke fik nok stemmer til at komme i Folketinget.

/ritzau/

Dagens Gossip