Peter Jackson får New Zealands fornemste orden

Skrevet af Aller

19/09/2013
New Zealand har takket Peter Jackson. Han har sat sit hjemland på det filmiske verdenskort og er nu til gengæld blevet belønnet med nationens fornemste civile hædersbevisning, Order of New Zealand. Generalguvernør Jerry Mateparae overrakte Jackson hans seneste udmærkelse ved en højtidelighed i går og gjorde dermed »Ringenes herre«-instruktøren til den første repræsentant for filmindustrien, som modtog ordenen. Den 51-årige filmskaber har adskillige Oscar-statuetter, Golden Globes og mange andre filmpriser stående hjemme på hylderne, men understregede efter ceremonien i Wellington, at en Order of New Zealand er noget særligt: »Det er en utrolig ære, som er en hyldest til alle i New Zealand, og den vil jeg værne om«, sagde Jackson og tilføjede med et glimt i øjet, at han nok vil gemme ordenen for sine børn. »Jeg vil jo gerne beholde den rigtig længe«, lød det. Ordenen er så eksklusiv, at der aldrig er mere end 20 nulevende indehavere. Den er tidligere tildelt fremtrædende new zealændere som operasangerinden Kiri Te Kanawa, golfspilleren Bob Charles, tidligere premierminister Helen Clark og den nu afdøde bjergbestiger Edmund Hillary, som var første mand på toppen af Mount Everest.

Mest læste i dag