Peter Lincks strandvejs-villa nu på tvangsauktion

Peter Linck stod blandt andet bag magasinet Euroman, men nu er pengene sluppet op.

Det er boliga.dk der skriver, at Lincks villa på Strandvejen i det eksklusive Charlottenlund nu ryger på tvangsauktion.

Han overdrog den lækre villa til konen Camilla i 2011, og det til en pris på 15 millioner kroner.

Gælden i huset er dog på 21,3 millioner kroner, og det er Realkredit Danmark, der nu har begæret huset på tvangsauktion.

Kreditforeningen har godt 12 millioner kroner i klemme i huset, der ligger med fri udsigt ud over Øresund - og op til Charlottenlund Skov.

Peter Linck har tidligere mistet sommerhuset i Tisvildeleje på tvangsauktion.

Dagens Gossip