Peter Løvenkrands får løbepas af Birmingham

Årsagen er, at hans klub, Birmingham City, for andet år i træk kiksede oprykning, efter at klubben i 2011 røg ud af Premier League.

Til næste sæson går klubben dermed glip af de såkaldte faldskærmspenge, som nedrykkerne fra Premier League får som kompensation for, at de ikke længere får tv-penge fra den øverste engelske række.

Derfor bliver klubben nødt til at skære i lønbudgettet. Ud over Peter Løvenkrands er det Marlon King, Darren Ambrose og Hayden Mullins, som andre klubber kan få kvit og frit. De skal kun betale spillernes løn. Det skriver Birmingham Mail.

Den nu 33-årige Peter Løvenkrands slog igennem i AB i Superligaen, inden turen gik til skotske Rangers, Schalke 04 i Tyskland og først Newcastle United og senest Birmingham City i England, hvor han nåede at spille i en enkelt sæson.

Dagens Gossip