Peter Mygind var døden nær og efterlyser redningsmand: Hvem genoplivede mig på gaden?

Skrevet af Sol Stoffregen

10/02/2015

Dagens topnyheder

Søndag kunne det være gået helt galt for Peter Mygind, da han faldt om med flere blodpropper  i lungerne og mistede bevistheden foran Gentofte Hospital.

Men til den 51-åriges skuespiller og tv-værts store held kom en handlekraft mand forbi og gik straks i gang med hjertemassage. Det var formentlig en læge, der ved et tilfælde kom forbi. Det skriver BT.

- Jeg hører denne her mand råbe mit navn. Jeg vågnede op og var selvfølgelig enormt omtumlet. Jeg blev indlagt til undersøgelse med det samme. De fortalte mig, at jeg nærmest havde haft en lille flok blodpropper i lungerne, forklarer Peter Mygind, som søndag var på vej til Gentofte Hospital, fordi han havde kraftige smerter i benet, til BT.

Peter Mygind er sin redningsmand meget taknemmelig og tør slet ikke tænke på, hvad der kunne være sket, hvis vedkommende ikke var kommet forbi. Men den 51-årige skuespiller ved ikke, hvem han skal takke, og derfor efterlyser han nu den mandlige læge, som han meget gerne vil give et stort kram.

Er du mand, der hjalp Peter Mygind i nødens stund, eller ved du, hvem han er?