Peter Schmeichel skal skilles

Den tidligere landsholdsmålmand Peter Schmeichel skal skilles fra sin kone, Bente.

Det oplyser Schmeichel i en pressemeddelelse.

- Efter 31 års samliv er jeg desværre nødt til at meddele, at Bente og jeg er i gang med separationsforhandlinger. Det har været en meget svær beslutning, men efter omstændighederne har vi det godt, fortæller Peter Schmeichel i meddelelsen.

Den tidligere Manchester United-keeper og EM-guldvinder ønsker ikke at udtale sig yderligere omkring skilsmissen.

- Vi er enige om, at vores familie har den højeste prioritet, og vi håber derfor, at pressen vil respektere vores privatliv, og at vi ikke har yderligere kommentarer, lyder det fra Peter Schmeichel.

/ritzau/

Dagens Gossip