Peugeot hædret med pris for årets smukkeste interiør

Hvert år hædrer ”Festival Automobile International” de smukkeste modeller og koncepter i bilverdenen. Priserne uddeles af en jury bestående af eksperter fra bilbranchen, men også eksperter og entusiaster fra mode- og kulturverdenen samt arkitekter og designere er repræsenteret.

Ved dette års 29. udgave af ”Festival Automobile International” løb Peugeot med en af de ærefulde priser: ”Prisen for årets smukkeste interiør”, som gik til den nye 308 for det innovative i-Cockpit.

Den konkurrerede mod Alfa Romeo 4C, BMW 4 Serie Coupé og Mercedes CLA, og vandt blandt andet på grund af sin intuitive opbygning og det elegante rene design. Juryen fremhævede særligt den originale måde at tænke synergi mellem føreren og instrumenteringen samt kvalitetsoplevelsen af materialer og finish.

Peugeots designchef, Gilles Vidal, modtog prisen sammen med Xavier Peugeot.

Dagens Gossip