Philippe Gaumont ligger for døden

Mandag aften fastslog familien i en sms dog over for den lokale avis 'La Voix du Nord', at 'Phil kommer til at sove ind, men han er ikke død endnu'. Det er med andre ord et spørgsmål om tid, inden de nærmeste pårørende vælger at slukke for kontakten, der holder Gaumonts krop igang.

Den 40-årige eks-rytter blev indlagt den 25. april på hospitalet i den nordfranske by Arras.

Han er kendt som rytteren, der med sine tilståelser af et altomfattende doping-program blottede den medicinske råddenskab, der trivedes på det franske Cofidis-mandskab og i efter Gaumonts opfattelse i det meste af cykelverden.

Gaumont vandt semi-klassikeren Gent-Wevelgem i 1997. Fem år forinden var han en del af det franske hold, der vandt OL-bronze i holdforfølgelsesløb i Barcelona.

I 1996 testede han to gange positiv for det muskelopbyggende stof nandrolon, men det forhindrede ham ikke i at få en kontrakt med Cofidis-holdet året efter. I 1998 testede han igen positiv for det samme stof, men fik sagen afvist. Året efter blev han taget med amfetamin i blodet.

Han tilstod i 2004 et særdeles omfattende brug af doping efter at være blevet afhørt af det franske politi. Her rettede han også pilen mod sine holdkammerater på Cofidis, der på det tidspunkt bl.a. omfattede skotten David Millar, som siden også blev afsløret med epo-ampuller og fik en to-årig karantæne.

Gaumont indrømmede både at have brugt epo, væksthormon, den såkaldte 'pot belge', en doping-cocktail beståede af kokain, heroin, amfetamin og kaffein.

Han forklarede i et interview, hvordan det var nemt at slippe igennem doping-kontrollerne. Blandt andet brugte man tilladte sløringsmidler, som dækkede over de forbudte stoffer. De rige ryttere i feltet, der havde råd til at betale for lægehjælpen, brugte blodtransfusioner med eget blod for at optimere deres iltoptagelse og præstationsevne for at lave resultater i de store løb, mens de fattige måtte ifølge Gaumont nøjes med eksempelvis at sprøjte testosteron ind under tungen.

Den franske rytter stoppede karrieren og skrev siden en bog med den sigende titel 'Dopingens fange'. Han mente dengang, at omkring 95 procent af rytterne i det professionelle felt brugte doping for fremme deres præstationer og, at det var umuligt at vinde et af de store etapeløb uden at være dopet.

Franskmanden så i høj grad sig selv som offer for systemet snarere end en doping-synder med ansvar for egne gerninger:

- Vi ryttere er ofre for et råddent system. Vi er under et enormt pres fra sponsorerne, for vi er tvunget til at skaffe gode resultater. Vi kan ikke leve op til deres krav uden brug af forbudte stoffer. På Cofidis måtte man dope sig eller blive fyret, sagde han dengang til Le Monde.

Efter karrieren brugte han en del af sine indtjente penge på at købe sig ind i restauranten 'O Déjeuner' i centrum af Lens, som han stadig er medejer af.

 

 

 

Dagens Gossip