Pia K. står ved udtalelser: Mandela var terrorist

De seneste dage har en hel verden været i sorg over Nelson Mandelas død.

Men for to årtier siden - før 'Madiba' blev Sydafrikas første farvede præsident, men efter at han var kommet ud fra sit årelange fængselsophold - var det til gengæld ikke alle, der var lige så imponerede over ham og hans parti, ANC.

SE OGSÅ: Mandelas familie i dyb sorg

Dengang repræsenterede Pia Kjærsgaard Fremskridtspartiet, og fra Folketingets talerstol argumenterede hun for, at man burde lytte til det sydafrikanske styre i stedet for at føje 'lederne af terrororganisationen ANC, den netop løsladte Nelson Mandela', skriver Politiken.

SE OGSÅ: Kronprinsen deltager i Mandelas begravelse

Og de udtalelser står hun ved den dag i dag, fortæller hun til avisen:

- Det er mange år siden, og vi skal huske på, at det var en anden tid. Jeg står selvfølgelig stadig ved det, jeg sagde, for de var meget voldsomme i ANC. Der er så heldigvis siden sket det, at Sydafrika er blevet til et helt andet land. Det er da kun lykken, og det skal Mandela naturligvis have en stor del af æren for, siger Pia Kjærsgaard.

Mandela bliver begravet sin hjemby søndag den 15. december.

Dagens Gossip