Pia Kjærsgaard kræver handling efter nye hospitalsanholdelser

»Denne sag er en af mange i rækken af banderelaterede konflikter, der helt uforsvarligt og uforståeligt fortsætter deres bandeopgør på hospitalerne, der naturligvis burde betragtes som et helle for krig og ufred. Det er således fuldstændig og aldeles uacceptabelt, at banderne slås videre på hospitalerne, uden at regeringen gør noget som helst for at få sat en stopper for uvæsnet,« siger Pia Kjærsgaard i en kommentar.

Dansk Folkepartis værdiordfører kalder på handling fra regeringens side.

»Derfor indkalder jeg justitsminister Morten Bødskov (S) i samråd om sagen og beder ham forholde sig til DFs forslag om, at det skal give et års ubetinget fængsel at lave ballade på et dansk sygehus samt give anledning til straksudvisning af udenlandske statsborgere involveret i sygehusballade,« siger Pia Kjærsgaard.

Den 26-årige blev skudt, da han angiveligt befandt sig i en bil ved Gammel Køge Landevej og Avedøre Havnevej i Hvidovre. Politiet formodede søndag aften, at skyderiet har relation til bandekonflikten. Og den formodning har man fortsat, skriver bt.dk.

Sidste år oplevede Odense Universitetshospital ligeledes voldsom ballade, da der blev smadret biler og folk trængte ind på akutmodtagelsen, hvor en gruppe mænd krævede at få udleveret en mand, der var blevet skudt.

Dagens Gossip