Pige dræbt for 22 år siden: Nu er den skyldige fundet

Skrevet af admin

13/10/2013

Mest læste i dag

Politiet i New York har tilsyneladende opklaret et drab på en fireårig pige, der fandt sted i 1991.

Gerningsmanden, den 52-årige Conrado Juarez, blev anholdt på sin arbejdsplads - en restaurant på Manhattan.

Og lørdag morgen erklærede han sig skyldig i drabet på Anjelica Castillo, der var hans kusine. Det oplyser politikommissær Ray Kelly ifølge CNN.

Gennembruddet i "Baby Hope"-sagen, som den kaldes i USA, kom efter et tip fra en anonym person, fortæller politiet.

Liget af den lille pige blev fundet den 23. juli for 22 år siden.

Politiet i New York er aldrig holdt op med at lede efter spor i sagen.

På hver eneste årsdag for fundet af den dræbte pige har politiet uddelt løbesedler i kvartererne omkring pigens hjem, og folk er blevet opfordret til fortsat at komme frem med oplysninger.

Det afgørende tip kom efter den seneste kampagne i juli i år.

/ritzau/