Pige på 16 år styrtet i døden på Amager

En pige på 16 år har mistet livet efter et fald fra 3. sal på Amager.

Ulykken er sket i Lybækgade, oplyser vicepolitiinspektør Tommy Keil fra Københavns Politi.

- Vi undersøger nu, om hun er faldet selv, eller om hun er blevet skubbet, siger Tommy Keil.

Det var torsdag morgen ved halv ni-tiden, at pigen blev fundet liggende på fortovet.

Umiddelbart ønsker politiet ikke at udtale sig om, hvilken tilknytning pigen har til adressen.

Politiet har torsdag underrettet de pårørende.

Faldet er sket fra Lybækgade 4, oplyser Tommy Keil, der er efterforskningsleder på Station Amager.

En person, der tilfældigt kom forbi, fandt pigen og slog alarm. Politiet tror, at hun kort forinden var styrtet ned.

/ritzau/

 

Dagens Gossip

Dagens TV