Pige ventede hver eneste uge i spænding på sin helt: Så kom den store dag

Torsdag er den 3-årige pige Brooklyns yndlingsdag. Hver eneste uge stiller hun sig til rette ved kantstenen foran hendes hus sammen med sin mor, og så venter de ellers på den lille piges helt: Skraldemanden Delvar Dopson. 

Delvar er sød til at vinke til pigen og dytte højt

- Hver eneste uge i de sidste års tid har hun ventet spændt på at skraldebilen kommer forbi vores hus. Det begyndte med, at hun vinkede til ham gennem vinduet, men så skulle vi prøve at gå udenfor, og når vi gik glip af ham, blev jeg nødt til at køre rundt i nabolaget for at finde bilen, så vi kunne vinke til ham, fortæller Brooklyns mor. 

Hun elsker at se begejstringen i Brooklyns øjne, når hun ser sin store helt dytte, vinke og smile bredt til hende. 

På Brooklyns treårs fødselsdag pakkede de to derfor en fødselsdags-cupcake ind og stillede sig parat til at møde Delvar ansigt til ansigt for første gang.

- Da han kom rundt om hjørnet, løb hun ud til kantstenen. Vi vinkede til ham, som vi altid gør, og så gjorde jeg tegn til, at han skulle holde ind og komme ud af vognen, siger moderen. 

Devlan kom ud, og lille Brooklyn blev helt mundlam, men gav ham genert kagen. Moderen fortalte ham, hvor glad han gør hendes datter hver dag. 

- Og så smeltede mig hjerte bare, da han sagde, at han så frem til at se os hver eneste torsdag. Han fortalte, at han har et møde hver torsdag morgen, men at han altid prøver at komme ud derfra hurtigt, så han kan nå at hilse på os hver uge. Han fortalte, at han ikke selv har nogen børn, men at han er mentor for for flere børn, og at han elsker dem, siger den rørte mor, der sendte billeder af mødet og historien ind til byens facebookside (Bloomington i staten Illinois i USA), som har lagt den ud med en påmindelse om, hvor vigtigt det er, at vi er søde mod hinanden.  

Da mor og datter kørte mod dagplejen senere på dagen, var Brooklyn mere stille end normalt, og da hendes mor spurgte hende, om hun var okay, lød svaret:

- Mor, jeg er bare så lykkelig. 

Hun takker derfor deres yndlingsskraldemand mange gange for at gøre en ekstra indsats. 

Se opslaget fra byen her:

Læs også: Hver uge sidder disse jyske dagplejebørn og venter på deres helte: Se den skønne video

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip