To piger anholdt for at mobbe 12-årig til selvmord

Skrevet af Lotte Sørensen

16/10/2013

Dagens topnyheder

Rebecca Ann Sedwick kastede sig i døden fra en forladt cementfabrik i Florida 10. september.

To piger er blevet anholdt, efter den ene indrømmede på Facebook, at hun mobbede pigen. Det skriver orlandosentinel.com.

- Ja, jeg ved, at jeg mobbede Rebecca, og hun begik selvmord, men jeg er pisseligeglad, skrev den 14-årige pige.

Læs også: 18-årig homoseksuel autist mobbet og brændt til døde på sin fødselsdag

Det fik politiet til at skride til handling.

- Den status var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Hun fremprovokerede anholdelsen, siger sheriffen Grady Judd.

Hun og en 12-årig veninde blev anholdt for at forfølge Rebecca Ann Sedwick gennem et år. Mobberierne startede, da den 14-årige pige begyndte at date Rebeccas ekskæreste.

De skulle blandt andet have kaldt hende grim og sagde, at hun skulle slå sig selv ihjel ved at drikke blegemiddel. De truede hende desuden med vold, og det blev også til en enkelt slåskamp.

Læs også: Mobbet alvorligt: Nikolaj Lie Kaas blev drillet

Til sidst stoppede Rebecca på skolen og blev i stedet undervist derhjemme af sin mor. Men mobberierne fortsatte over mobiltelefonen.

De to piger er løsladt og hjemme ved deres forældre igen, men er fortsat sigtede i sagen. Deres forældre nægter dog, at deres piger kan have mobbet Rebecca Ann Sedwick.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med