Piger fra 1. klasse bortvist fra skolen: Planlagde at myrde klassekammerat

Skrevet af Marie Milling

31/03/2016

Dagens topnyheder

Tre piger har angiveligt lagt planer om, at slå deres klassekammerat ihjel.

Det skriver det amerikanske medie KTUU, som også beretter, at pigerne blev stoppet, inden tingene kunne udvikle sig, fordi de blev angivet af andre elever.

Den bizarre sag udspiller sig i delstaten Alaska i USA.

Læs også: Skoleeleven Sofie blev udstillet i ydmygende sexvideo: 'Uden hjælp havde jeg begået selvmord'

Pigerne planlagde at bruge Silica Gel-pakker, som ofte findes i tasker eller fødevareindpakning, så de kan suge unødig fugt.

De små gel-kugler skulle puttes i en klassekammerats mad, så vedkommende blev forgiftet og døde.

Episoden fandt sted på Winterberry Charter School, og inspektøren sendte en mail ud til forældrene på skolen 22. marts, hvor hun fortalte om episoden.

Skolen skal disciplinere
Psykologer vurderede desuden, om pigerne havde tænkt sig at slå klassekammeraten ihjel, eller det mest var en spøg, som tog overhånd.

En talskvinde fra skoledistriktet siger, at ‘alle disse ting er blevet diskuteret, især fordi det handler om så unge børn.’

Politiet har overgivet ansvaret for at disciplinere pigerne til skolesystemet.

Læs også: Seriebarnemorder fundet død i sin fængselscelle

Man vil ikke sige, hvilke konsekvenser elevernes handling skal have, men KTUU har fundet ud af, at de er blevet suspenderet indtil videre.

Mordplanerne kommer i forlængelse af en konflikt, som var opstået imellem de tre piger og deres ‘fjende.’

Politiet roser de andre 1. klasse elever, som afslørede pigernes planer.
 

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: