Piger skærer i sig selv og lægger billeder af det på Instagram

Skrevet af Ann Katrine Warren

23/02/2014

Mest læste i dag

Et stigende antal teenagere lægger billeder op på sociale billedmedier som Instagram og Snapchat, hvor de åbent viser frem, at de har skåret i sig selv. Der kan ligefrem gå konkurrence i det, lyder det fra Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade. Det skriver Søndagsavisen.

Vi ser en tendens til, at de unge viser sig selv frem, når de har tilstrækkelig mange ridser, og det bliver nærmest lidt kultisk. Vi er meget bekymrede for den smittende effekt, det kan have på andre, siger generalsekretær Steen Andersen til Søndagsavisen.

LÆS OGSÅ: Groft tyveri: Stjal computer for øjnene af syg dreng

Han forklarer, at de såkaldte ’cuttere’ ser de nye og meget anonyme billedmedier som et sted, hvor de kan dele deres smerte med andre.

Hvis de nu er meget alene derhjemme foran computeren og trænger til nogen at dele smerten med, burde de egentlig dele deres svære følelser med nogen, men i stedet deler de selve skaden, siger han.

Der skal ikke mange søgninger til for at finde billeder af teenagere, der har skåret dybe ridser i deres arme eller givet sig selv brandsår. Det er især på billedtjenesten Instagram, de viser sig frem.

Tendensen er udbredt i England, men den har også vundet indpas i Danmark, vurderer Dina Møller Nielsen, som selv skar i sig selv gennem fire år.

- Det er virkelig nemt at finde på Instagram. Man skal have det meget skidt for at begynde at skære i sig selv, men den nemme adgang til billederne kan trigge noget i dig, hvis du er i stemningen og ser de her billeder, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Vanvittig video: Kvinde klamrer sig til biltag under vild kørsel 

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) udviser omkring 2,7 procent af en ungdomsårgang selvskadende adfærd.

De forsøger med fysisk smerte at flygte fra en følelsesmæssig smerte, forklarer seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen.

- De bruger det som en slags selvmedicinering, hvor smerten bliver en flugt fra en uudholdelig følelse, der overvælder dem, siger han og understreger, at det ofte skyldes et lavt selvværd og traumatiserende oplevelser i barndommen.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med