Pihl og Søns konkurs kan få dominoeffekt i byggebranchen

»For en lang række underleverandører og nogle bygherrer vil der være nogle rystelser, fordi man skal finde ud af tilgodehavender, og hvem der fortsætter med at arbejde,« siger Lars Storr-Hansen, der er administrerende direktør i Dansk Byggeri.

Han bakkes op af en sjællandsk smedjevirksomhed, der gennem mange år har arbejdet for Pihl & Søn.

»Der er virkelig mange, der kommer til at lukke på grund af det her. Det er jeg ikke i tvivl om. Det kommer på et tidspunkt, hvor vi har haft det dårligt alle sammen. Det er lige ved at vende, men der er ingen, der har råd til at miste penge lige nu,« siger Leif Mortensen, der er administrerende direktør og ejer af Rønnede Stålindustri.

Pihl & Søns konkurs skyldes ifølge bestyrelsesformand Birgit Nørgaard manglende økonomisk kontrol i en ekspansionslysten entreprenørvirksomhed.

»Man har gennem en årrække ekspanderet kraftigt, både i udlandet og i Danmark. Der har man påtaget sig risici, som man slet ikke har haft styr på eller overblik over. Det er ikke nok at være en god entreprenør, man skal også have styr på økonomien i projekterne,« siger hun.

Ifølge Børsen kan det samlede tab kan løbe op i 2,5 milliarder kroner.

Dagens Gossip

Dagens TV