Pind forkaster dyrt forslag til internetovervågning

Skrevet af admin

17/03/2016

Mest læste i dag

Det forslag til sessionslogning, der hidtil har været i spil, vil koste en milliard om året, viser en analyse, som Justitsministeriet har fået foretaget af et eksternt konsulentfirma.

Det er alt for dyrt, mener justitsminister Søren Pind (V). Politiet og Justitsministeriet vil derfor arbejde på at finde en alternativ model.

- Forbryderne flytter i stigende grad deres aktiviteter over på nettet. Vi skal sikre, at politiet kan følge med, siger Søren Pind i en skriftlig kommentar.

Sessionslogning er en form for overvågning af trafik på internettet. Den tidligere form for logning blev droppet med den begrundelse, at den ikke havde den ønskede effekt.

Rigspolitiet og PET har foreslået en model til nye regler for logning af internettrafik.

Regeringen har endnu ikke fremsat et lovforslag, fordi det blandt andet var vigtigt at få klargjort økonomien i politiets forslag.

/ritzau/