Det vil i bedste fald ikke bremse fremmedkrigere og i værste fald være på kant med konventionerne og ramme nødhjælpsarbejdere og journalister.
Sådan lyder vurderingen fra en række organisationer og eksperter over regeringens forslag om at indføre indrejseforbud til konfliktzoner i eksempelvis Syrien.
Men det får ikke justitsminister Søren Pind (V) til at ryste på hånden.
- Det er et vidtgående skridt. Men jeg mener, det er et nødvendigt skridt for at dæmme op for de trusler, vi som samfund står overfor, siger han under tirsdagens 1. behandling af lovforslaget i folketingssalen.
Ifølge regeringens forslag skal det kunne koste op til seks års fængsel, hvis man rejser ind i en konfliktzone med indrejseforbud.
Professor i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet kalder forslaget problematisk på flere måder.
- Udbyttet af en sådan ordning står formentlig ikke i rimeligt forhold til de principielle betænkeligheder, den giver anledning til, og ressourcer, der skal bruges på at administrere den, skriver han i et høringssvar.
Det er ikke straf, der mangler - der er rigeligt med terrorparagraffer, uddyber professoren.
- Når det kniber med at få styr på såkaldte fremmedkrigeres rejselyst, skyldes det andre faktorer end lovgivning, siger Jørn Vestergaard.
- Al tilgængelig viden viser, at de mest optændte ikke lader sig skræmme af en trussel om straf, men er villige til at sætte livet på spil i uforfærdet søgen efter spænding, bekræftelse på personlig identitet med videre.
Han vurderer, at regeringen bevæger sig "på kanten af menneskerettighederne", når man generelt kræver forhåndstilladelse til udrejse.
I samme toner kritiserer både Straffelovrådet, Institut for Menneskerettigheder og Retspolitisk Forening forslaget for at have tvivlsom virkning og risikere at ramme nødhjælpsarbejdere og journalister i områderne.
Modsat mener rigsadvokat Ole Hasselgaard, at lovforslaget vil gøre det lettere at retsforfølge syrienkrigere, der vender tilbage til Danmark.
Ud over indrejseforbuddet vil regeringen hæve strafferammen for personer, der lader sig hverve til terror eller fremmer terror, fra fængsel i seks år til ti år - og op til 16 år under særligt skærpende omstændigheder.
/ritzau/
