Pindsvin parrede sig højlydt: Kvinde troede det var tyveknægte

Den danske sommernat er fyldt med finurlige lyde, og således var det også i nat i Roskilde.

Her vågnede en 32-årig kvinde lidt efter klokken 2, hvor hun hørte mistænkelige lyde i haven.

Det skete på Bregnevej, hvor det lød som om nogen savede i et eller andet.

Hun blev noget bekymret, og ringede efter politiet.

En patrulje rykkede ud, og efter nærmere aflytning og undersøgelse kunne betjentene fastslå, at lyden kom fra noget buskads.

Her var der ingen save - med derimod to pindsvin, der var i fuld gang med deres parringsleg.

Det beroligede anmelderen, og politiet kunne køre fra stedet igen.

Men hvis nogen fremover er i tvivl om hvordan pindsvins parringsleg lyder, så er det altså lidt som en indbrudstyv på arbejde.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip