Pink på frierfødder i Sydney

En kvindelig fan fik hjælp til at fri under en Pink-koncert i Sydney forleden.

Sangerinden har et helt specielt forhold til sine australske fans og elsker Australien, så hun ville hellere end gerne give en medsøster ved navn Shirley en hjælpende hånd.

Pink holdt en pause i koncerten på Sydney Entertainment Center onsdag aften og fik den forelskede kvinde op på scenen, hvorefter hun udpegede hendes kæreste Courtney blandt publikum og friede til akkompagnement af tordnende jubel fra tusinder af fans.
Det dog lykkedes Pink at skabe ørenlyd, så Courtney kunne komme til at svare. »Ja. Du store gud ja«, lød det fra salen.

Det blev i det hele taget en mindeværdig koncert. En højgravid kvinde blandt publikum fik veer og måtte køres på hospitalet for at føde.

Efter sin optræden skrev Pink om aftenens begivenheder på Twitter:
»Lad os nu se… I aften friede jeg for en fan til én blandt publikum og hun svarede ja. Og bagefter fik jeg en kvinde til at gå i fødsel. Fed aften i Sydney«, lød popstjernens status.

Pinks Turné Down under omfatter intet mindre end 46 koncerter og varer til den 8. september.

Dagens Gossip