Pinlig onani-video får 14-årig dreng til at begå selvmord

Matthew Burdette fra San Diego blev kun 14 år gammel.

Han tog sit liv om natten den 29. november, da han og hans familie var taget til deres sommerhus for at fejre Thanksgiving .

I et afskedsbrev skrev han, at han ikke kunne klare skolen, og at han ikke havde nogen venner.

Selvmordet skete bare to uger efter en skolekammerat havde filmet og delt en pinlig episode med Matthew, hvor han tilsyneladende onanerer på et af skolens toiletter. Det skriver LA Times.

Læs også: Mor skar pulsårer over på datter: Nu skal hun 11 år i fængsel for drab

Videoen blev delt på de sociale medier, såsom Snapchat og Vine, og Matthew Burdettes forældre er overbeviste om, at deres søns selvmord skyldes den mobning, der kom i kølvandet på videoen.

- Andre børn og unge så videoen og begyndte nådesløst at drille Matthew. De drillede ham og generede ham. De gjorde hans liv til et helvede i løbet af de to uger, fortæller hans tante Laura Burdette Mechak til 10News.com.

Selvom flere ansatte på skolen kendte til videoen, så fik Matthew Burdettes forældre ingenting at vide, før efter deres søn havde begået selvmord.

Læs også: Husspektakel ender tragisk: Texaner dræber fire børn og to voksne

Og det var ikke skolen, der fortalte forældrene om videoen. Et par af Matthew Burdettes klassekammerater henvendte sig til hans forældre og fortalte dem om videoen.

Forældrene har nu lagt sag an mod skoledistriktet i San Diego, fordi ingen greb ind, da videoen begyndte at sprede sig viralt til andre skoler i hele Californien.

I anklageskriftet kræver familien 1 million dollars af skoledistriktet, da familien er overbevist om, at ulykken kunne have været undgået, hvis skolens personale havde grebet ind i tide.

Dagens Gossip