Pinlige regninger: Mænd giver andre skylden for druk og damer

Skrevet af Ann Katrine Warren

21/02/2014

Dagens topnyheder

- Stripklub? Nej, det har jeg altså aldrig været på. Mit kort må være blevet stjålet og misbrugt.

Sådan lyder forklaringen ofte hos danske mænd, når de vågner op med økonomiske tømmermænd og et forklaringproblem efter en bytur med druk og damer. Når de har brugt formuer på champagne, sprut og massage prøver de nemlig at tørre regningen af på banken. Det skriver mx.dk.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Det er ikke noget ukendt fænomen, at når alkoholen går ind, går forstanden ud,« siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea til mx.dk.

Det er dog de færreste, som har held med at narre banken, og selv dem, som nægter at give op og klager til Pengeinstitutankenævnet, får som regel læst og påskrevet, at de selv må have brugt pengene men glemt det i deres brandert.

Avisen har set en række eksempler på klager, hvor manden mener, hans kort er blevet kopieret og misbrugt: 

LÆS OGSÅ: Tidligere Paradise Hotel-deltager afslører: Arbejder som prostitueret

Det gælder manden, der afviser at have brugt 40.000 på en stripklub i Riga, hvor han gav omgang til de andre gæster. Manden havde været på stripklubben.

Efter en våd aften på Linse Kesslers stripklub mente en mand, at Danske Bank skulle kompensere ham for de 157.000 kroner, han havde fyret af på stedet.

Og så var der manden, som ikke forstod, at der var blevet hævet 99.000 kroner på kortet i en bar i spanske Marbella, hvor han var på ferie. Manden var set drikke champagne med tre unge kvinder i baren i fire timer.