Pinligt: To babyer forbyttet ved fødslen

To argentinske kvinder har fået forbyttet deres babyer på en fødeklinik i San Juan i Argentina.

37-årige Maria Lorena Gerbeno fik bekræftet fejlen flere uger efter på den private fødeklinik, skriver Daily Mail.

30. september fødte Maria Lorena Gerbeno en lille pige. Hendes pige vejede 2,9 kilo, men da hun så senere fik babyen ind til sig, fortalte personalet, at pigen vejede 3,6 kilo og var født ved en sædefødsel. Det vil sige pigen blev født med benene først og hovedet til sidst.

Det var Maria Lorena Gerbeno dog sikker på ikke var tilfældet.

- Jeg fortalte dem, at det kunne ikke passe, men de sagde, at jeg måtte have misforstået noget. Jeg fik aldrig nogle svar, fortæller Maria Lorena Gerbeno til Daily Mail.

Var fanget i bil under vand: Mirakel-baby var død i syv minutter

Hun passede og plejede babyen i den følgende uger, men hendes instinkt fortalte hende, at der var noget galt.

Tre uger senere fik Maria Lorena Gerbeno bekræftet sin bange anelse. Hun skulle til tjek på privatklinikken. Her mødte hun Veronica Tejada, der også skulle til tjek. De faldt i snak og her gik det op for begge to, at babyerne var forbyttet. De oplyste vægte ved fødslen passede nemlig på de to babyer.

De bestilte derfor DNA-tests og her blev det bekræftet, at babyerne var blevet forbyttet.

Læs også: Sygehus forbyttede barn og gav mor forkert blod

De to kvinder og deres ægtefæller skal på mandag i retten, hvor de bliver genforenet med deres ”rigtige” babyer.

San Juan klinikken har indrømmet fejltagelsen og kan forvente et sagsanlæg fra de to forældrepar.

Dagens Gossip