Pippis papegøje risikerer aflivning

Pippi Langstrømpes papegøje står til at skulle aflives, såfremt der ikke bliver fundet en ny ejer til den.

De svenske myndigheder kræver, at der bliver fundet et større bur til den røde ara Douglas, som i øjeblikket bor på Malmø Reptilcenter. Det skriver Skånska Dagbladet.  

Fuglen blev for alvor kendt i 1970, da han medvirkede i filmen “Pippi på de syv have”, som mange efterfølgende generationer også har haft glæde af. I filmen hedder Douglas dog Rosalinda og hjælper piraterne med at tage Pippis far til fange.

Det er ikke første gang, at Douglas vakler mellem liv og død. I 2006, da papegøjen kom til Malmø Reptilcenter, blev den på en hængende fjer reddet fra en aflivning, da de svenske myndigheder krævede papirer på dyret, der kunne vise, at han var kommet lovligt til Sverige.

Nu er problemet, at myndighederne mener, at det 3,3 kvadratmeter store bur ikke er nok. Det skal være mindst 30 kvadratmeter og have en loftshøjde på tre meter.

- På grund af den dårlige fjerdragt er ingen muligheder for dem udenfor i dårligt vejr eller når det er koldt. Det vil resultere i en farlig og muligvis fatal stress for papegøjerne, at de skal omplaceres nu, hvor de endelig har fundet vej i et sikkert miljø. Begge papegøjer er gamle og sandsynligvis har ikke mange år tilbage at leve, lyder det fra ejeren af Malmø Reptilcenter Frank Madsen.

Læs også: De finder og redder en blind prærieulv - få dage senere åbner de døren til hendes bur og forstår ingenting

Han synes, han har gjort, hvad han kunne for papegøjen. Nu ønsker han at finde en privatperson, som kan overtage Douglas.

- Vi håber derfor, at han ikke vil blive dræbt, siger Frank Madsen.

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV