Pirater tjener tykt på gidseltagninger

Det er Verdensbanken, der har regnet sig frem til værdien af de løsepenge, som rederier og andre har udbetalt til piraterne for at løskøbe kidnappede søfolk. I en ny omfattende rapport, som banken har skrevet om Somalias mange problemer, fremgår det også, at piraterne i årenes løb har taget 3.741 besætningsmedlemmer fra 125 forskellige lande som gidsler. Op mod 97 søfolk har mistet livet enten under piraternes angreb, under tilfangetagelsen eller i forbindelse med frigivelsesoperationer.

»På den somaliske side er tabstallet også højt; hundredvis af pirater menes at være omkommet på havet,« hedder det i rapporten, der også anslår, at pirateriet har kostet den globale økonomi hen ved 18 milliarder dollar om året i forhøjede handelsomkostninger.

Men der er også en god nyhed: Somalias pirater er under pres og har været det i de seneste 12 måneder, fastslår Verdensbanken, der i stigende grad er optaget af at hjælpe verdens fejlslagne stater på fode. Den tilsvarende vurdering lyder i det danske Udenrigsministerium, der bruger adskillige mandetimer og mange bistandskroner på Somalia – blandt andet fordi pirateriet er et særligt stort problem for en søfartsnation som Danmark.

Ifølge Udenrigsministeriet skyldes nedgangen i piratsager især den internationale indsats og særligt skibenes egne sikkerhedsforanstaltninger. Dertil kommer somaliernes egne tiltag på landjorden – især i det område af Somalia, der hedder Puntland, hvor befolkningen i stigende grad har indset, at pirateriet ikke tjener dens interesser.

Men det er alt for tidligt at hvile på laurbærrene. For piraternes netværk er stadig intakte, og som Verdensbanken understreger i rapporten, så er det ikke en holdbar løsning alene at bekæmpe piraterne til søs.

»En vedvarende løsning for at komme pirateriet til livs kommer kun med skabelsen af en levedygtig somalisk stat, der kan levere basale serviceydelser i hele landet for at reducere fattigdommen og skabe muligheder,« hedder det i rapporten.

Og det er udviklingsminister Christian Friis Bach (R) fuldstændig enig i.

»Som udviklingsminister er jeg først tilfreds, når piraterne frigiver hele landet og befolkningen. For piraterne har også holdt Somalia og hele befolkningen som gidsler i en negativ spiral af konflikt og kriminalitet. Det er også derfor, at vi investerer i skoler, retsvæsen, politi og arbejdspladser i Somalia. For selv om piraterne har opereret til søs, så skal de først og fremmest bekæmpes på land,« understreger Christian Friis Bach, der har skruet op for Danmarks bistand, så den nu er oppe på 200 millioner kroner om året.

Presset på piraterne falder sammen med en anden positiv udvikling i Somalia: Efter to årtier med borgerkrig og uden effektiv centralregering efter kuppet mod den daværende præsident Siad Barre i 1991 har Somalia nu fået udpeget et nyt parlament, vedtaget en foreløbig grundlov og valgt en præsident, Hassan Sheikh Mohamud, der angiveligt ikke har forbindelser til de militser, der i årtier har hærget det østafrikanske land.

Jo, der er stadig en intern væbnet konflikt, men centralregeringens fjender, den islamistiske al-Shabaab milits, er ligesom piraterne under pres takket være tilstedeværelsen i Somalia af militære styrker fra en række andre afrikanske lande.

Danmark og de andre donorlande taler optimistisk om en ny start for Somalia og om en politisk udvikling, der langt om længe er positiv – om end skrøbelig. For udfordringerne er enorme. Ikke bare er de menneskelige ressourcer i forvaltningen beskedne. Økonomisk er Somalia også ude i tovene: Budgettet for 2013 forudser indtægter på 60-70 millioner dollar – altså nogenlunde det samme som piraternes løsepenge – mens staten har driftsudgifter – primært lønninger for mere end 100 millioner dollar. Med andre ord er der ingen egne midler til investeringer.

Dagens Gossip

Dagens TV