Pistolrøvere slog til mod bank i Rosengårdcentret

To røvere slog for kort tid siden til mod Danske Bank i Rosengårdcentret i Odense. Lige nu er politiet massivt til stede i området.

Det oplyser Fyns Politi til Dagens.dk.

Alarmen gik klokken 9.29.

- To mænd kommer ind i banken. Den ene har en pistol. De truer sig til indholdet af døgnboksen, siger vagtchef Jesper Pedersen til Dagens.dk.

Det er uklart, hvor mange penge, røverne slap afsted med. De forsvandt i ukendt retning.

- Vi arbejder på fulde drøn og er massivt til stede i Rosengårdcentret, siger Jesper Pedersen.

De to mænd beskrives som udlændinge og 170 til 180 centimeter høje. De var iklædt mørkt tøj og formentlig sikkerhedssko.

Dagens Gossip

Dagens TV