Pistorius skal seks år i fængsel for drab på sin kæreste

Skrevet af admin

06/07/2016

Mest læste i dag

Oscar Pistorius, den handicappede sydafrikanske atletikløber, idømmes seks års fængsel for drabet på sin kæreste, Reeva Steenkamp, i 2013, meddeler dommeren.

Pistorius blev dømt for drab ved en appeldomstol i december, efter at han tidligere ved en domstol var idømt fem års fængsel for uagtsomt manddrab.

Under det meste af den langstrakte oplæsning af strafbegrundelsen sad Pistorius med bøjet hoved.

Da straffen var læst op, blev han straks ført ud og kørt til et fængsel.

Men både Pistorius og anklagemyndigheden har endnu en mulighed for at anke afgørelsen, hvis de skulle ønske det.

/ritzau/