Pit bull redder kvinde fra hustruvold - nu bliver den smidt ud af byen

Skrevet af Ninna Andreasen

12/03/2015

Dagens topnyheder

Det er ikke kun herhjemme, debatten om en hundelov raser.

I Michigan i USA forbyder byen Hazel Park en række hunde at opholde sig i byen, skriver Huffington Post

Forbuddet gælder blandt andet alle pit bull-hunde. Det har fået pit bull-ejeren Jaimie Kraczkowski op af stolen.

Hun blev nemlig engang reddet af sin pit bull Isis, da hendes tidligere kæreste blev voldelig.

- Til sidst, da mit hoved blev slået mod væggen, bed hun sig bare fast i hans bukseben. Hun fik nok af, at han slog mig og slog hende, siger Jaimie Kraczkowski.

Læs også: Ingen vidste om disse hvalpe var ulovlige - nu er de døde 

Men nu skal Isis ud af byen på grund af forbuddet, hvilket har fået dyreværnsaktivister op af stolene. De forsøger at ændre loven.

Jaimie Kraczkowski aner ikke sine levende råd.

- Jeg ved ikke, hvad der skal ske med min hun. Jeg føler mig helt sikkert ikke tryg uden hende, siger hun.

Hun har nu startet en indsamling i håbet om at få råd til at flytte fra byen, så hun kan beholde sin hund.