Pizza-prinser snød kongelig kok

Pizza stod øverst på menukortet, dengang de britiske prinser Harry og William var små.

Faktisk var pizza-prinserne så pjattede med de snaskede sager, at de på snedig vis luskede sig til at forfalske bestillingssedlen med dagens sunde ret til Hawaii og pizza Margaritaer.

Det afslører den forhenværende kongelige kok Darren McGrady i et nyt interview med People Magazine om sin tid som madmager ved det britiske kongehus. Han mindes også tidlige morgener, hvor den nu afdøde prinsesse Diana, kom ned i køkkenet for at spise.

- Jeg husker, hvordan jeg holdt drengene, da de var babyer, når prinsesse Diana spiste morgenmad i køkkenet. Jeg tænkte, at jeg holdt kronjuvelerne i ordets bogstaveligste forstand, erindrer McGrady.

Han arbejdede som kok ved Buckingham Palace i 11 år, inden han blev overflyttet til Kensington Palace i 1992 for at være personlig kok for prinsesse Diana efter hendes skilsmisse fra prins Charles.

- De fik serveret det samme, som et normalt britisk barn ville få. Det eneste forskel var, at det var en kok, der lavede maden til dem, siger McGrady og røber, at drengene som regel fik tærter, kylling, ris og fisk.

Kokken sendte en liste med sunde retter, som børnenes barnepige så udvalgte, hvorefter butleren kom op med dagens menu. Men særligt når prinserne fik søde sager såsom klassisk britisk budding, blev der absolut ikke levnet noget på tallerknen, afslører McGrady.

- Man kan nærmest ikke få noget mere bekvemt mad end det, og hver gang, jeg serverede det, spiste de det hele, siger kokken og tilføjer, at når drengene var på besøg hos deres farmor, dronning Elizabeth, fik de serveret det samme som alle andre.

McGrady, der har udgivet bogen "Eating Royally," arbejder i dag som kok i Texas.

Newspaq

Dagens Gossip