Plads til alle billederne: Flickr tilbyder 1 terabyte gratis

Skrevet af Ann Katrine Warren

21/05/2013

Dagens topnyheder

Hvis du gerne vil have alle dine billeder fra rækken af ferier, fester, højtider og familiebegivenhederne samlet et sted, hvor du både har nem adgang til dem, og hvor de ikke fylder hele din computer, så er billedtjenesten Flickr bestemt værd at overveje.

Flickr, som er verdens største billedtjeneste, tilbyder nemlig nu kunderne 1 terabyte gratis plads - og skulle du være i tvivl, så er det rigeligt med plads til alle de billeder, du nogensinde vil komme til at tage.

1 terabyte svarer til 1000 gigabyte, og som Flickr selv beskriver det, så kan du tage ét billede i timen de næste 40 år, inden pladsen er opbrugt.

I stedet for betaling fra en enkelte bruger vil der være reklamer på den gratis Flickr-konto. Men ønsker du at slippe for at blive bombarderet med kommercielle budskaber, så kan man betale 50 dollar om året og blive reklamefri.

Til sammenligning koster 1 terabyte hos Google 50 dollars om måneden, og hos Dropbox får du kun 500 gigabyte for månedaabonnementet til sammepris. Det skriver DR Nyheder.

Flickr er ejet af giganten Yahoo, som netop har købt mikro-blogging-sitet Tumblr