PlayStation 4 har solgt over 6 millioner eksemplarer

Sony Computer Entertainment Inc. (SCE) oplyser, at PlayStation 4 har solgt i mere end 6 millioner eksemplarer på verdensplan. I Sonys eget hjemland Japan kom spillekonsollen på gaden den 22. februar i år, men på trods af den korte tid i handlen har PlayStation 4 her allerede nået et samlet salg på 370.000 konsoller.

PlayStation 4 tilhører næste generation af spillekonsoller og giver brugerne en helt ny spiloplevelse. En af de nye muligheder er, at man nu kan dele sine spiloplevelser via nettet med en enkelt knap på controlleren.

Den nye feature har allerede vist sig meget populær, og mere end 100 millioner gange har spillere i hele verden delt deres oplevelser med vennerne via de sociale medier.

- Den respons, vi har fået fra brugerne på de nye, integrerede sociale funktioner på PlayStation 4, har været helt fantastisk, og jeg er meget begejstret over, at spillerne udnytter disse unikke funktioner til at dele deres spiloplevelser med andre brugere over hele verden, siger Andrew House, Group CEO for Sony Computer Entertainment Inc.

Software-salget til PlayStation 4 følger trop med mere end 13,7 millioner solgte spil i butikker og via digital download på PlayStation Store.

Blandt de bedst sælgende titler er ”Killzone Shadow Fall”, som er solgt i mere end 2,1 millioner eksemplarer på verdensplan, samt ”Knack”, ”Call of Duty”, ”FIFA 14”, ”Battlefield 4” og ”Assassin’s Creed: IV Black Flag”.

Stor efterspørgsel i Danmark

I Danmark udkom PlayStation 4 den 29. november sidste år. Herhjemme har efterspørgslen ligesom i resten af verden været stor på den nye spillekonsol, og det første parti PlayStation 4 blev udsolgt på blot en time.

Den store efterspørgsel er fortsat herhjemme, og der er stadig rift om konsollen.

Dagens Gossip

Dagens TV