Plejecenter informerede ikke om listeria: Vurderede rullepølsen var spist

Områdecenter Strandby i Esbjerg har fået en indkærpelse af Fødevarestyrelsen, efter der blev reageret for langsomt efter listeria-udbrud.

Centrets storkøkken leverer også mad til Forsorgshjemmet i Exnergade.

Da centret fik besked om, at der var fundet listeria i rullepølser fra virksomheden Jørn A. Rullepølser tirsdag den 12. august, gav man ikke beskeden videre til forsorgshjemmet.

Ifølge en pressemeddelelse fra Esbjerg Kommune skete det ikke, fordi man vurderede, at rullepølsen allerede var spist samme dag, som den var leveret og derfor ikke kunne trækkes tilbage.

Læs også: Endnu en dansker død af listeria: Myndighed frygter flere smittede

- Vi kontaktede straks alle de pågældende borgere og sørgede for, at plejecentrene fjernede eventuelle rester af rullepølsen fra deres køkkener og kølerum og udførte ekstra rengøring og desinfektion. Også afdelingerne på Strandby fik mundtligt besked om situationen, så snart vi selv fik kendskab til den. Områdecenter Strandby manglede imidlertid at kontakte Forsorgshjemmet i Exnersgade, da Fødevarestyrelsen torsdag den 14. august 2014 kom på besøg, og det er baggrunden for, at centret har fået en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen, forklarer direktør for Sundhed & Omsorg, Arne Nikolajsen.

Fødevarestyrelsen har givet en halvfornøjet smiley efter besøget.

Dagens Gossip