Plejepersonale fyret for at tage disse billeder

To ansatte er blevet fyret fra et plejehjem i den amerikanske stat Californien, efter de angiveligt optog en Snapchat-video, hvor de gjorde grin med en ældre kvinde og delte den på det populære sociale medie. Det skriver Opposing Views.

I videoen grinede de to kvinder efter sigende af en ældre kvindelig beboer, mens hun blev gjort klar til at komme i bad. Kvinderne stod bag den delvist nøgne beboer, som skulle være dement. I videoen så man beboeren fra skuldrene og opefter.

Billederne kom frem, da en anonym tog screendump af videoen og sendte dem til tv-stationen KGTV San Diego i oktober. Tv-stationens ansatte bragte billederne videre til direktøren for LifeHOUSE Vista Healthcare Center, hvor videoen efter sigende blev optaget.

Videoen eksisterer ikke længere, da den var optaget med Snapchat.

Da plejehjemmets direktør konfronterede kvinden, som skulle have optaget videoen, indrømmede hun at have hjulpet kvinden i bad, men nægtede at have filmet det.

Både myndigheder og politi undersøger i øjeblikket hændelsen, der er blevet meldt som muligt vanrøgt af ældre.

Dagens Gossip