Pølse-konkurrent: Brøndby vil nu servere sushi under kampene

For mange fodbold-fans har pølserne væet fast spise gennem mange år.

Ristede pølser og kolde øl har været hofretten, men nu går Brøndby nye veje.

Fra og med dagens kamp mod Esbjerg vil tilskuerne kunne købe sushi under kampene.

Fra et par boder på Brøndby Stadion vil man kunne købe sushi - men man vil også sende mobile sushi-sælgere ud, blandt andet under hardcore-afsnittet Sydsiden.

Brøndby har ikke nærmere oplyst om baggrunden for initiativet, men det giver blandt andet muslimske fodboldfans mulighed for at vælge andet end de svinekøds-fyldte pølser.

Umiddelbart tager fansene godt imod det nye tilbud.

- En sushi-bod er vel ligeså passende som en pizza-bod. Sushi er jo efterhånden ret udbredt herhjemme, så det skal der såmænd nok være salg i. Det er da kun fint med et bredt udbud, og i den forbindelse jeg kan ikke se, hvilken relevans det har, at der er mennesker, som grundet gammel overtro eller andet ikke spiser svinekød, skriver brugerne HT på Brøndby Supports fanforum.

Der er dog også skepsis.

- Det forsvinder inden den næste hjemekamp. Sushi og fodbold? Nej, vel... Det ville svare til at servere popcorn i Den Kongelige Opera..., lyder det fra Michael BS.

Hvad mener du om sushi til fodbold-kampe - skriv din mening her.

Dagens Gossip

Dagens TV