Polarskib sidder fast i isen på Sydpolen julen over

Skrevet af admin

25/12/2013

Dagens topnyheder

74 mennesker om bord på et forskningsskib tilbringer julen med at vente på blive reddet ud af isen i den østlige del af Antarktis.

Besætningen på MV Akademik Shokalskij, der sejler under russisk flag, har 1. juledag sendt et nødsignal fra et område ved Sydpolen cirka 2800 kilometer syd for Hobart på Tasmanien, meddeler den australske søredningstjeneste ifølge nyhedsbureauet dpa.

Ifølge australske medierapporter er der både forskere og turister om bord, og de menes alle at være australiere.

Tre skibe er nu på vej til at undsætte dem, men der kan gå to dage, inden de når frem til polarskibet, lyder det fra søredningstjenesten.

Det finskbyggede, 71 meter lange skib er i gang med en privat finansieret ekspedition til minde om en berømt australasisk antarktis-ekspedition, der fandt sted for 100 år siden.

Ekspeditionens leder, Chris Turney, tager foreløbig situationen med ro.

- Tung is. Enormt smukt. Let vind. Kun en minusgrad. Glædelig jul fra Den Australasiske Antarktis-Ekspedition, skriver han ifølge dpa på Twitter.

Det svenske rejsebureau Expeditions Online arrangerer polarudflugter for turister på skibet, hvor der er 26 dobbeltkahytter til gæster.

I løbet af de fem uger, som ekspeditionen er planlagt til at vare, vil Chris Turney gentage nogle af de målinger, som den daværende ekspeditionsleder, den australske geolog Sir Douglas Mawson, foretog i fra 1911 til 1914.

Her kortlagde han sammen med sit hold den del af af Antarktis, der ligger syd for Australien.

Mawson havde opnået verdensberømmelse, da han i 1909 som den første nåede frem til den magnetiske sydpol under Shackletons Nimrod-ekspedition.

Ekspeditionsholdet, der rejser i hans fodspor, har 20. december gravet de såkaldte Mawsons Hytter frem af snemasserne på Cape Denison.

Douglas Mawson var den eneste, som overlevede en slædetur på 800 kilometer, der skulle udforske den østlige del af Kong George V's Land som led i ekspeditionen.

De to gletsjere i området, Mertz og Ninnis, er opkaldt efter de to forskere, en schweizer og en brite, der omkom under dramatiske omstændigheder under turen.

/ritzau/