Politet efterlyser vidner: Nye billeder af gerningsmand på cykel

Københavns Politi efterlyser vidner, der lørdag den 14. februar i tidsrummet mellem klokken 23.25 og klokken 00.41 har opholdt sig i indre by, nærmere bestemt området omkring Amagertorv (Storkespringvandet), Købmagergade, Krystalgade og Peder Hvitfeldts Stræde. Politiets interesse drejer sig om gerningsmandens færden op til skudattentatet i Krystalgade kl. 00.41.

- Vi vil meget gerne i kontakt med vidner, der har set gerningsmanden, idet efterforskningen på nuværende tidspunkt viser, at han i tiden mellem klokken 23.25 og gerningstidspunktet klokken 00.41 har cyklet rundt i området. Det er vores indtryk, at han har været i området for at rekognoscere forud for skudattentatet, idet han cykler frem og tilbage ad blandt andet Købmagergade, og dermed passerer Krystalgade, hvor han har haft frit udsyn til vagten og politifolk på stedet, siger ledende politiinspektør Jørgen Skov.

Københavns Politi har offentliggjort fotos af gerningsmanden på cykel, samt billeder af ham i den påklædning han havde på i timerne op til attentatet.

Se dem i billedgalleriet under artiklen.

Endelig kan Københavns Politi oplyse, at de tekniske undersøgelser viser, at der på den beklædning, der er fundet i forlængelse af skudattentatet ved ”Krudttønden” på Østerbro, er fundet DNA, der svarer til den formodede gerningsmands DNA.

Vidner bedes kontakte Københavns Politi på 114.

Dagens Gossip