Politi advarer: Pas på disse kriminelle nu, hvor vejret er godt

Skrevet af Kirstine Petersen

15/05/2016

Dagens topnyheder

Der er sæsoner for bestemte typer af kriminalitet. I vinterhalvåret sniger indbrudstyvene sig ind i tomme hjem for at stjæle julegaver eller andet værdifuldt, mens familien er ude af huset. Og nu; i sommerhalvåret er det desværre sæson for listetyve, advarer politiet i Silkeborg. Det skriver Silkeborgnyt.

Det gode vejr lokker eksempelvis folk ud i haven, men glemmer man at låse døren ud til gaden, er tyvene frække nok til at gå direkte ind af fordøren og tage for sig, men hjemmets beboere er i gang med at grille eller lave havearbejde. 

– Folk skal tænke over, at når de opholder sig i haven, skal de ikke lade døren stå åben, siger John Toft fra politiet i Silkeborg således til lokalmediet. 

Han nævner over for Silkeborgnyt, at listetyve slog til så sent som i onsdags, hvor det gik ud over beboerne i en villa. 

Listetyven gik ind af en ulåst dør, mens familien var i haven, og ind på gæsteværelset, hvor tyven stjal en pung fra en skuffe. 

Pas derfor på og husk at låse døre og lukke vinduer til i de rum, du ikke opholder dig i. 

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: