Politi afspærrer egyptisk ambassade i Oslo

Skrevet af admin

10/01/2014

Mest læste i dag

Politiet i Oslo har afblæst en bombealarm ved den egyptiske ambassadørs residens, hvor en mistænkelig taske var blevet kastet ind.

Bomberyddere har undersøgt taskens indhold og fastslået, at den ikke indeholder noget farligt, siger politiets operationsleder Tor Gulbrandsen til avisen VG.

Politiet havde afspærret området omkring den egyptiske ambassadørs residens i bydelen Frogner, efter den mistænkelige taske var kastet ind på området.

Bygningen blev evakueret.

- På grund af efterforskningen kan jeg ikke fortælle, hvad den indeholdte. Nu er vi i gang med at gøre os færdige, og det tager ikke lang tid, før folk igen kan færdes i området, siger Gulbrandsen.

Da tasken cirka klokken 16 blev kastet ind på området ved ambassadørboligen, stod det ikke klart, hvem der havde gjort det.

/ritzau/