Politi bekræfter 15 er dræbt på amerikansk college

15 er dræbt under skyderi på et college i Roseburg i staten Oregon i det nordvestlige USA, bekræfter politiet.

Den person, som har skudt, er nedkæmpet af politiet, skriver en lokal avis.

Mindst 20 meldes såret under skyderiet på collegekomplekset Umpqua 200 kilometer syd for storbyen Portland.

Hele området omkring skoleområdet er afspærret, og folk i byen opfordres til at holde sig på god afstand.

Roseburg er en by med godt 20.000 indbyggere.

/ritzau/

Dagens Gossip