Politi besætter 12 slumkvarterer i Rio

Angrebet er en del af en stor, statslig »pacificerings-plan«, som skal jage de berygtede narkobander ud af de fattige områder - de såkaldte favelaer - forud for OL i 2016, som afholdes netop i Rio de Janeiro.

»Det her er endnu et skridt på vejen mod fred,« siger guvernør i staten Rio, Sergio Cabral Filho, ifølge BBC.

Han vil nu udvide planen til Mare-området, som er en række forbundne slumkvarterer, der huser flere end 130.000 mennesker.

Mindst én person blev anholdt under søndagens aktion, hvor også to pansrede køretøjer og tre helikoptere deltog. Politiet konfiskerede desuden en mængde narkotika og skydevåben.

Dagens Gossip