Politi finder død person på Frederiksberg

Skrevet af admin

13/03/2014

Dagens topnyheder

Politiet har fundet død person på Frederiksberg, som formodes at være blevet dræbt, bekræfter central efterforskningsleder Kristian Aaskov fra Københavns Politi.

Han vil på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om fundet af den døde person, men henviser til, at sagen nu ligger hos afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Københavns Politi.

Ifølge tv2.dk er der tale om en kvinde, som torsdag eftermiddag blev fundet død i sin lejlighed på C.F. Richs Vej på Frederiksberg i København.

/ritzau/