Politi finder kæmpe narkotunnel og otte ton hash

Skrevet af Lotte Sørensen

01/11/2013

Dagens topnyheder

Tunnelen blev afsløret i går, angiveligt kort efter, at den blev bygget færdig. Tunnelen er en af det mest gennemførte, politiet er stødt på, og de kalder den derfor en supertunnel. Den var 1,2 meter høj og knap en meter bred, skriver cnn.com.

Den skulle være blevet bygget af det berygtede mexicanske narkokartel Sinaloa. Den gik fra et lager i den nord-mexicanske by Tijuana til et lager i San Diego i USA. Her fandt man otte ton hash og knap 150 kilo heroin.

Læs også: Ung mexicaner er mistænkt for 79 drab

- Hvis I fortsætter med at bygge og forsøge at bruge disse tunneler, er vi opsatte på at gøre til et stort spild af jeres beskidte penge. Vi vil ikke alene tage jeres stoffer og lukke jeres tunneler, inden I får mulighed for at bruge dem, men vi vil nu gå efter jeres ledelse, lød beskeden til narkokartellet fra den amerikanske statsadvokat Laura Duffy på et pressemøde i går.

De mexicanske narkokarteller har flere gange tidligere bygget tunneler til at smugle stofferne ind i USA. Sidst blev en opdaget i 2011.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Stofferne, der blev fundet i tunnelen menes at have en gadeværdi på 12 millioner dollars, svarende til over 66 millioner kroner.

Se billeder af tunnelen her.