Politi finder kannibalistisk morder i færd med at spise en levende kvindes øjeæble og ansigt

En hel walisisk landsby er lige nu i chok over en tragisk episode, som mest af alt lyder som noget fra en gyserfilm.

Vagterne på det lille hotel ‘The Sirhowy Arms Hotel i den sydwalisiske by Argoed fik flere meldinger om, at en kvinde var ved at blive overfaldet på et af værelserne.

Da sikkerhedsfolkene bankede på, blev de ikke lukket ind, så i stedet smadrede de døren. Inde på værelset mødte dem en grufuldt syn: En 34-årig mand, som kun få uger forinden var blevet løsladt fra fængslet, sad angiveligt og var ved at fortære en 22-årig kvindes ansigt og hendes ene øjeæble.

Det skriver Metro.

Manden, Matthew Williams, blev arresteret af politiet, men få sekunder efter, faldt han af uanede årsager livløs om. Trods forsøg på at genoplive den formodede kannibalistiske morder, døde han.

Det samme gjorde hans 22-årige kvindelige offer kort efter.

34-årige Matthew Williams havde netop afsonet fem år for et voldeligt overgreb på sin daværende kæreste fra lokalområdet.

Politiet er fortsat i gang med at efterforske den uhyggelige episode.

Dagens Gossip